#100 DET SKAL FEJRES

via GIPHY

Husker du at FEJRE dig selv i din virksomhed?

Det er faktisk noget af det, solo-selvstændige er allerdårligst til, nemlig at fejre, når noget lykkes.

Top 10 over ting, du skal huske at fejre

#1 - Din beslutning om at lave en Facebook-gruppe

#2 - Din beslutning om at gå live på et socialt medie

#3 - Din seneste annonce

#4 - Din seneste gode ide

#5 - Din seneste kampagne

#6 - Dit seneste blogindlæg

#7 - Din seneste opdatering af hjemmesiden

#8 - Dit seneste nyhedsbrev

#9 - Din seje sparringspartner

#10 - Dit seneste salg

Derfor er fejringer vigtige

Det er så nemt at skøjte over alle de ting, du har gjort og som lykkes, og konstant se fremad.

Og det er vigtigt at se fremad.

MEN ...

Hvis du helt glemmer at fejre dig selv, risikerer du at miste motivationen for at blive ved. Fordi det aldrig rigtig virker som om du har fat i den lange ende.

Heldigvis har du nu en liste over ting, du kan bruge til at fejre dig selv.

Både når noget virkelig stort lykkes.

Og når du 'bare' når igennem arbejdsdagen uden at hælde kaffe i tastaturet, låse dig selv ude eller når Facebook endelig godkender din annonce efter 100 justeringer*

Fejrer du dine fejltagelser?

Det burde du også.

Nogle gange i hvert fald.

Ser du, hvis du aldrig fejler, strækker du dig ikke langt nok.

Nogle ideer ser skæppeskønne ud på papir og inde i dit hoved. Men når du skal eksekvere på dem, er de noget 💩

Og det er helt ok, for så ved du bare, at den ide skal du ikke gå videre med.

Du lærer mindst lige så meget af dine fejltagelser, som du gør af dine successer.

Et eksempel fra virkeligheden

For maaaange år siden arbejdede jeg for et konsulenthus, hvor man rekrutterede mange højtprofilerede erhvervsledere.

En af mine første opgaver var at sende mails ud til 2 kandidater til en stor direktørstilling.

En til ham, der IKKE fik jobbet.

Og en til ham, der gjorde.

Jeg kom bare lige til at sende lykønskningen til den forkerte ...

via GIPHY

Det er er nok den fejltagelse, jeg har lært allermest af!

Især fordi jeg bagefter måtte ringe til begge og rette fejlen ... VILDT FLOVT! Men også lærerigt.

Fx trippel-tjekker jeg altid alle mine mails, inden de ryger ud til kunderne ...

Sidenhen har jeg faktisk fejret netop den fejltagelse flere gange, fordi den har lært mig noget meget værdifuldt.

Nemlig at holde af detaljer - noget jeg før i tiden ville have rynket på næsen af.

Derfor er mit råd til dig: Tilgiv dig selv dine fejltagelser, for du lærer så uhyrligt meget af dem.

Fejr dem, sammen med dine sejre og successer, fordi det hele er med til at gøre dig til den, du er!

 

Gad du godt have nogle at fejre dine sejre - og dine fejltagelser - med?

Så skal du da med i Inderkredsen. Det er min helt private klub på Facebook, hvor du ikke behøver spise en skovsnegl for at være med (gad vide om du er så gammel, at du kender den reference?!) 🐌

Her afholder vi fredagsfejring og det er HYL hver eneste uge 🥳

 

 

*Andre end mig der hader Facebooks nye annoncerobotter bare en smule? Nej? Så er det nok bare mig 🤯

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.