#108 Er det relevant?

via GIPHY

Hvor meget af det, du sender ud i æteren er egentlig relevant?

Det finder du ud af, når du stiller dig selv et eneste spørgsmål, hver gang du har udarbejdet indhold til din markedsføring:

Er det relevant for modtageren?

 

Ugens (og årets) udfordring

👉 Lav et stykke indhold til din markedsføring (video, blog, nyhedsbrev, opslag, billeder, vlog, podcast ... whatevs')

☕️ Læg det væk i 30 minutter (sådan ca en tissepause og en kaffebrygning + lidt klø en kat bag øret-tid)

🤔 Tag det frem og læs/lyt/se hver enkelt sætning/delelement mens du holder fast i den her sætning:

Er det relevant for min modtager?

✅ Hvis ja, super, kør med skidtet.

⚠️ Hvis nej, slet og gå videre.

Et eksempel:

"Jeg har længe drømt om at lave en fysisk workshop, hvor du kan komme og være sammen med mig en hel dag, men det går jo ikke pga. COVID-19.

Derfor har jeg været nødsaget til at tage min fantastiske workshop og lave den om til et online-kursus."

Er det relevant for din modtager at kende din beslutningsproces? (eller skyde skylden på den der sygdom, vi alle er røvtrætte af at høre om?)

NEJ❗️

Skriv i stedet noget a la:

"Nu kan DU også komme med på virtuel workshop  med mig - når som helst, hvor som helst. Du vælger selv, om du deltager i fuld krigsmaling, i de ældste joggingbukser, du ejer - og om du sluger det hele på en gang, eller deler det op i bidder.

Det vigtigste for dig at vide er, at du får max meget ud af workshoppen - og at du bagefter kan [indsæt værdi/resultat]"

 

Hvis du vil have direkte adgang til sparring, sjov morgenkaffe og masser af fif og tricks, som det ovenfor, er du hermed inviteret ind i den fedeste gruppe på Facebook: Inderkredsen ⭐️

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.