#120 Irriterer du dine kunder hele sommeren?

via GIPHY

"Jeg er tilbage om 14 dage"

Det autosvar fik jeg for nylig fra en leverandør ...

Og så blev jeg ærligt talt lidt træt 🙄

For HVORNÅR er 14 dage? Er hun mon lige gået på ferie? Eller kommer hun hjem i morgen?

Det sidste, du har brug for i din sommerferie, er at skubbe dine kunder over i armene på en anden leverandør ...

Derfor får du her 5 brandvarme tips til et lækkert sommerferieautosvar

#1: Sæt start- og slutdato på! (så er du allerede 50 % i mål) 😉
 
#2: Fortæl en lille sjov historie om det, du skal i ferien (gør det personligt, men ikke privat ... fx sådan her: 'Jeg har bygget mig en tidsmaskine og er rejst tilbage til det 14. århundrede. Der udkæmper jeg drabelige kampe, besøger de kongelige hoffer i hele Europa, undslår mig utilstedelige antastelser og forsøger, om middelalderens kogekoner kan lave noget mad, der er til at spise.')😆
 
#3: Giv modtageren lidt lækkert, fx et tilbud, et sneak-preview eller lignende (eller: Men ... du kunne jo også rejse med mig tilbage til middelalderen: http://metteholmbooks.com/books.html) 🎁
 
#4: Fortæl, hvem modtageren kan tage fat i, HVIS du har en kollega, der holder hjulene i gang mens du ferierer 🎈
 
#5: Spif din emnelinje op! 'Autosvar' er bare ikke godt nok. Ønsk god ferie (som minimum) ELLER gå all in og lav en sjov/skæv/anderledes emnelinje (min evergreen holder stadig: 'Hør hov, hvor blev hun nu af?') 🙃
 
Nu er du godt rustet til at skrive dit eget fabelagtige autosvar 😎
 
Som bonus kan jeg fortælle dig, at nogle af de Linkedin-opslag, jeg får aller mest interaktion på, er når jeg skriver, at jeg går på ferie (ja ja, der er sikkert nogle, der bare fejrer, at jeg er væk - whatevs) 🏝
 
Hvorfor? Fordi jeg inviterer mit netværk til at bruge MIT autosvar som inspiration til at gøre deres eget sjovere ... Det lille tip må du bruge kvit og frit, bare du lover mig (på spejderære), at du gør noget ud af dit autosvar ✌️
 
Hvem ved, måske din næste kunder kommer til dig, fordi dit feriesvar er outstanding 🌟
Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.