#39 Hvor lander de?

Alle dine besøgende.

For i modsætning til når du går en tur ned ad den lokale gågade, og må bruge fordøren for at komme ind i butikkerne, kravler dine kunder ind ad vinduer, ventilationsskakter eller tager bagdøren.

Derfor skal du bemande alle indgange.

Derfor taler markedsføringsfolk - inklusive undertegnede - om ’landesider’, mens du nikker (og forsøger at skjule din forvirring).

Hvad pokker er landesider?

Ja se, det er sådan set alle sider på din hjemmeside, hvor du gerne vil sælge noget og/eller fortælle noget. Bloggen her er fx en af mine landesider. Det er Tekstforfatter, Online-kursus og Kundecases også (på min side). Om-siden burde være det, men den trænger i skrivende stund til en ordentlig overhaling*!

Og nu vi er ved det: Du skal bruge landesider til at sælge.

Basta bum.

Ellers kan du lige så godt lade være med at have en hjemmeside.

Og bare rolig, dine besøgende VED godt, at det er gamet. De ved godt, hvad de går ind til. De ved godt, at inderst inde vil du rigtig gerne have dem til at hive læderet op af lommen.

Landesider sælger - nogle gange

Nogle landesider sælger umanerligt godt. Som oftest fordi den, der har forfattet siden 1) brænder for netop det, der skal sælges og 2) kender sin persona helt ned til skostørrelse og yndlingsis.

Andre landesider burde sælge godt, sådan virkelig godt. Fordi varen fungerer og det gør opsætningen også. Billederne er lækre, der er endda en video … Men noget er alligevel ikke helt, som det burde være.

Det er på tide med en quiz om landesider

Tror du, at landesider:

  • Skal være korte og kontante?
  • Skal være proppet med fakta og data?
  • Skal skrige lav pris og høj kvalitet?

Det er helt ok, hvis det meste af det her faktisk er noget, du tænker er rigtigt. For sådan ser rigtig mange landesider ud. Korte, præcise, propfyldte med data og med ’tilbudsskilte’ overalt.

Nu får du sandheden om landesider

Anno efteråret 2019. Jeg skal nok skåne dig for det mest kedelige af alt, snakken om algoritmer. Tro mig, mit hår falder af i totter, når snakken falder på netop det emne. Og dog skal vi lige runde det ultrakort - here we go:

Googles algoritme skal du være obs på. Det er nemlig den, der bestemmer, om dit indhold bliver vist eller ej. Den har nogle favoritter:

  1. Indholdet skal være henvendt til mennesker
  2. Indholdet skal være relevant for den valgte målgruppe (aka SEO)
  3. Indholdet skal være mindst 300 ord langt, meget gerne mere end 500 ord

For FU**s sake - det er eddermame langt! (tænker du måske nu)

Tjah.

Du finder et par gode eksempler på lange landesider lige her på Memoras egen side. Ærligt talt, mellem dig og mig, så var de ret kvalmende at skrive. Jeg måtte virkelig tage mange kaffeladepauser, inden jeg var færdig. Heldigvis virker de. De informerer. De inviterer. De sælger.

Kunne de blive endnu bedre? Helt 100!

Langt det meste markedsføring er konstant work in progress … men det er ok, når først formen er lagt og du har fået flekset dine landesidemuskler et par gange.

Hvordan ser din landeside ud i dag?

Er den kort? No worries - den kan jo fyldes ud.

Er den fakta-dreven? Pyt, du kan sagtens vende kajakken.

Har du prissat dig for lavt? Så hæv prisen. Tag det for det, du er værd!

Nu ved du en masse om landesider

I hvert fald ved du, hvorfor du skal have mindst en og tage den virkelig seriøst.

Vil du have en hjælpende hånd til indholdet?

Helt eksklusivt og kun i denne uge kan du få mine øjne på din tekst. Der er to kriterier:

1) det skal være en landeside (dvs. en side, hvor du vil sælge din vare)

2) du skal sende teksten/linket til: [email protected]

Det er såmænd det hele.

Vil du hellere gemme dig lidt endnu?

Så giver jeg dig et breakdown af en af mine landesider i næste uges blogindlæg.

Imens kan du jo koge noget vand og perfektionere opskriften på din yndlingsdrik. Evt. strikke en plaid at folde om benene og lege dåseskjul med din hjemmeside.

Du kan også sende mig den mail.

Det er op til dig.

 

I denne uges Facebook-Live retter jeg søgelyset mod landesider 🕵🏼‍♀️- måske endda din, hvis du er modig? Få feedback og hjælp til at komme godt videre med din uforglemmelige fortælling, der får dine kunder til at råbe: Det skal jeg da ha’!

Vi ses d. 18. september kl. 15.15 🤩

* Skrivende stund var d. 9. september 2019. Du får en gennemgang af før og efter på Om-siden (og alle de kradse beslutninger, jeg allerede nu ved, jeg kommer til at tage. Det bliver en ren ’kill your darlings’-fest!), så snart den nye version er klar.

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.