#55 - Beundring kan være farligt for din forretning

via GIPHY

I slutningen af november var jeg af sted med et netværk til noget juledekorations-værksted hos en virkelig dygtig blomsterbinder.

Hun lagde lokaler til på den smukkeste og mest hyggelige gård, hvor vi blev udsat for et veritabelt slaraffenland af skønne sager til vores dekorationer.

Det var som at komme i juledeko-himlen!

Alle tog godt for sig, den fik gas med limpistol, glimmer, bånd og kranse, gran i alle afskygninger, hyacinter og meget, meget mere.

Det var ultralækkert!

Ved mit bord var der mange udbrud af 'arj, din er meget flottere end min' (dekorationen forstås), 'du har så meget fantasi', 'hvordan gør du det der' og så videre.

Du kender det sikkert

Du møder en eller anden, hvis krøllede hjerne eller praktiske evner bare banker dig fuldstændig bagover.

Hun kan alt muligt lækkert. Hun kan få dekorationer ud af affald, hun kan se nye muligheder, hvor du bare ser rod og skrammel. Hun er ganske enkelt genial.

Derfor vil du rigtig gerne gøre som hende.

Det forstår jeg godt

Jeg møder også sådan nogle mennesker.

Hvor jeg bare står med min hat i hånden og tænker, WAUW!

F**k det er smart, det der!

Det vil jeg også!

Hvordan gør hun det?!

Netop den aften var det jo genialt, at vi lige kunne spørge hinanden. Så fandt vi ligesom ud af med det samme, om det var nemt, svært eller helt hen i hegnet.

For nogle dekorationer var smukke, men overhovedet ikke mig.

Der kunne jeg bruge teknikkerne*.

Andre dekorationer var så simple, at jeg ALDRIG ville have lavet dem sådan, men de virkede bare så godt.

Nogle passede ind i mit hjem (inkl. mine egne, gudskelov), mens andre aldrig ville være kommet ind ad døren.

Fælles for alle var:

  1. Hver for sig var de unikke og smukke
  2. De afspejlede den person, der havde lavet dem
  3. Vi andre ELSKEDE dem, som kreatøren synes var grimme

Pointen med en historie om juledekorationer (i januar) er

At hvis du ikke spørger ind til andres teknikker, kan du kigge misundeligt/beundrende på dem i årevis, uden at knække koden til, hvordan DE gør.

At hvis du tror, du skal gøre, som de gør, tager du fejl. For det er jo ikke sikkert det, de gør, er noget for dig.

At du nogle gange sender noget ud af huset, som er grimt i dine øjne, men som andre knuselsker.

DU skal gøre det, der virker for DIN persona

Du skal vide, at noget af det, du knuselsker fra andre, måske er noget, de synes er grimt. Noget de skammer sig lidt over. Havde ondt i maven over at sende ud af huset.

Du skal også vide, at langt de fleste succesfulde mennesker har prøvet (og fejlet) virkelig mange gange, inden de fandt deres unikke opskrift på succes.

Så selv om du gerne vil kopiere, gør du klogest i at være dig selv. Så dine kunder kan genkende dig i det, du sender ud af huset. Så de husker dig, for det du skal huskes på. For ellers ender du måske med at lave indhold, som får dine kunder (din persona) til at huske den, du ser op til - og ikke dig.

Årets første råd er derfor

Vid en masse om din persona - så du kan være dig selv!

December 2019 var her på bloggen dedikeret til opbygningen af en solid persona.

Det er der en grund til.

Det er den, der afgør, om du rammer plet med det, du sender ud af huset. Om det så er smukt eller grimt!

Tjek de tidligere blogindlæg ud her:

Om at ville det hele til alle

Om hvad du kan lære af at læse bøger

Om at stille de rigtige spørgsmål

Om hvad du skal spørge om

 

HURRAAAA 🥳 Efter en (tiltrængt) juleferie er Live med Memora tilbage på Facebook onsdag d. 8. januar kl. 10.

Her afgør dine spørgsmål, hvad vi taler om - og jeg giver et par tips til, hvordan du får sparket hul på 2020 😎

 

* Tak for ideen om at hive 'proppen' af en julekugle, smatte åbningen ind i lim fra limpistolen og dyppe den i glimmer (julekugleåbningen ikke limpistolen ...)! Derefter limes kuglen på dekorationen med glimmertoppen opad - megaflot! Og kuglen kan endda agere minivase for en lille tot med røde bær eller noget ... Hermed et fif til om mange måneder, når du skal juledekorere igen 🕯

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.