#58 Siger du nogensinde nej?

via GIPHY

Jeg har altid pjattet med, at en dag vil jeg skrive en triologi til kvinder:

'Den store bog om nej'

'Nej blev der sagt'

OG

'Det bliver et nej herfra'

En triologi til alle, der har svært ved at sige nej. Nej til stort og nej til småt. Nej til lidt og nej til meget.

Forleden dukkede tanken op igen i forbindelse med et socialt arrangement. Her fortalte en veninde en anden, at jeg til jul havde givet førstnævnte veninde en stak 'Nej-kort' som udspringer af netop tanken om at skrive et par bøger om at sige nej.

Hvortil veninde 2 siger: 'Arj, vil du ikke nok skrive de bøger? Jeg ville købe dem med det samme, både til mig selv og til en masse kvinder jeg kender. For det er SÅ svært at sige nej!'

Hvorfor har vi så svært ved at sige nej?

Lad mig tage dig med nogle år tilbage i tiden ...

Jeg havde lige landet drømmekunden.

Som i den slags kunde - og opgave - jeg altid havde tænkt, jeg skulle have mig.

Det var for vildt! Okay, godt nok var min mavefornemmelse lidt ulden, men jeg tilskrev det flaksende sommerfugle, fordi endelig - ENDELIG - fik jeg mulighed for at vise, hvad jeg kunne.

Hvad skete der?

Det var virkelig drømmekunden.

Kontrakten blev skrevet med et minimum af besvær. Vi var enige om snart sagt alt.

Der var godt med 💰💰💰 i sigte, mulighed for at forlænge kontrakten i flere år og så var opgaven bare for lækker.

Det var så fedt at komme i gang.

Langsomt sivede glæden ud

Jeg var så involveret i opgaven, at jeg slet ikke opdagede, hvor meget den begyndte at dræne mig.

Hvor meget mine andre kunder blev skubbet i baggrunden. Kunder jeg havde haft i årevis. Jeg begyndte at undgå deres opkald, levere i allersidste øjeblik.

Det springende punkt for mig var, da jeg en dag opdagede, hvor tit jeg eksploderede og blev arrig (det gik altid ud over uskyldige sjæle - jeg har sagt undskyld). Og hvor tit jeg havde lyst til at gemme mig under dynen og bare tude lidt (uvant for mig, omend jeg med alderen er blevet lidt mere grådlabil).

What to do?

Som jeg så det dengang (og nu), havde jeg to muligheder:

Bide tænderne sammen og mose på - med risiko for at brænde sammen

ELLER

Sige pænt nej tak.

Det kræver *balls* at sige nej til drømmekunden - som ikke var så drømmeagtig mere.

Jeg sagde nej tak

Det kom som en kæmpe overraskelse for min kunde.

Kunden er IKKE skurken i denne historie. Det er jeg selv. Fordi jeg ikke lyttede. Fordi jeg lod det gå ud over andre. Fordi jeg lod stå til.

Jeg tror især, det kom som en overraskelse, fordi nej sjældent er et ord, vi bruger (vi er os allesammen).

Der en anden grund ...

Nej er et power-ord

Det er 200 gange nemmere at sige ja end nej.

Hvorfor?

Fordi det kræver de der *balls* at sige det.

Fordi vi er bange for at såre, skuffe eller gøre andre sure.

Alligevel opfordrer jeg kraftigt til at bruge nej noget mere. På en pæn og ordentlig måde. Fordi nej giver dig lov til at mærke efter og vælge, når der er noget, du gerne vil.

Jeg plejer faktisk at være god til at sige nej. Bortset fra den ene gang, som var og er en KÆMPE lærestreg til mig. En jeg genbesøger, når mavefornemmelsen ikke er i top. 

Heldigvis kan du (lære at) også sige nej

Nok er Den Store Bog om Nej ikke skrevet (af mig) endnu. Det kommer nok en dag, når jeg er færdig med den engelske middelalder - eller bare trænger til en pause fra noget.

I mellemtiden kan du muntre dig med en lidt mindre - men mindst lige så lærerig - bog om at sige nej.

Du lærer at sige nej med et klik her

Du får endda de famøse kort fra tidligere med i bunken 🤩

 

'Hvad i alverden her det her at gøre med min markedsføring?' tænker du måske nu.

Jo skarpere du er på din virksomhed, på det du skal, vil og kan. Desto skarpere kan du kommunikere til de helt rigtige. Når du ved, hvad du vil udbyde, ved du også meget mere om, hvordan du skal skære din markedsføring, så du får fingrene i de rigtige kunder.

BUM 😎

 

PS: onsdag d. 29/1 kl. 10 er der Live med Memora. Du bestemmer om vi skal udveksle historier om at sige nej, om du vil snakke om din egen markedsføring eller noget helt tredje.

PPS: Du kan også bare hoppe forbi Facebook på onsdag kl. 10 og smide en lykønskning - jeg har nemlig fødselsdag på tirsdag 🇩🇰🎂

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.