#7 Det skal du vide om storytelling

hvad er det storytelling Feb 08, 2019

Storytelling er en ædel kunst, som kun få udvalgte nogensinde kommer til at udføre korrekt.

Noget, som almindelige dødelige aldrig bør give sig i kast med, for sæt nu det går galt.

Når du får fingrene i en professionel storyteller, har du med andre ord fat i en sværdsvingede dragedræber, der til slut står tilbage med prinsessen og det halve kongerige!

via GIPHY

 

Og her kan vi jo argumentere for, at det ikke er alle, der bør svinge et sværd!

Du kan jo ende med at stå tilbage med en pissesur drage, en prinsesse i flere stykker og et par afbrændte hytter, som er det eneste, der er tilbage af det halve kongerige.

Meeen så galt går det nu nok heller ikke!

Hvad ER så storytelling? (skriger du nu)

Det er såmænd det, du lige så der ;-)

I en lidt overgearet version medgiver vi - overdrivelse fremmer forståelsen.

Faktisk går storytelling i al sin enkelthed ud på, at du får komponeret en fortælling, der sætter LÆSEREN i centrum. En historie, der vækker genklang og giver mening for din modtager = din kunde.

Det kræver hverken en PhD eller en vanvittig fantasi, det kræver til gengæld:

At du formår at finde den rette vinkel til den rette målgruppe.

Når du vil bruge storytelling for at fange og fastholde dine kunder, kræver det, at du kender dine kunder = målgruppen - og at du kan fortælle en historie, de kan spejle sig selv i.

Hvad kan du bruge storytelling til?

  • At opbygge en relation til nye kunder - og styrke den, du allerede har med dine eksisterende kunder.
  • At sælge dine services, ydelser eller produkter til en udvalgt kundegruppe.
  • At opbygge troværdighed og tryghed.
  • At slå fast, hvad dine kunder kan bruge dig til (og nogle gange, hvad de IKKE kan bruge dig til)
  • At forblive top-of-mind hos dine kunder.

Storytelling kort fortalt

Storytelling har haft mange navne gennem tiden.

Siden vi (homo sapiens, ikke os specifikt) begyndte at tegne på væggene i hulerne, har vi brugt historier og billeder til at formidle viden til andre. Fx ’stor farlig sabeltandet tiger bor i nabogrotten - skynd dig væk!’

 

via GIPHY

 

Vi begyndte at sætte ord på og derefter musik, og med den kombination kunne konger og adelsfolk formidle deres holdninger og intentioner til de stakler, der hverken kunne læse eller skrive. Troubadouren var født.

I en periode var storytelling forbeholdt de, der kunne digte og fortælle, siden blev det til teaterstykker, film og musik. Og så fik reklamebranchen øjnene op for ’metoden’!

I 00’erne kaldte vi det content marketing. Det hele blev værdibaseret - altså hvilken værdi kunne dine kunder forvente at opnå, hvis de valgte dig som leverandør.

Nu kalder vi det storytelling og påstår (stadig), at det er det modsatte af ’salgstekster’. Men faktisk er sandheden, at vi bruger storytelling til netop at sælge. Bare på en mere subtil måde.

Storytelling forsøder ventetiden

Storytelling er fantastisk, hvis du sælger noget, der har en lang ’inkuberingsperiode’.

Det kan være services, ydelser eller store (dyre) projekter. Noget, hvor dine kunder både skal bruge tid på at beslutte sig og på at finde penge til dig.

Mens de går og overvejer, om og HVOR de skal købe, kan du forsøde ventetiden for dem ved at skrive tekster, der taler til deres virkelighed. Historier der beviser, at du forstår deres virkelighed og hverdag - og at netop DU kan hjælpe dem.

Storytelling er for alle, også for dig.

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.