#73 Glemmer du at isolere dit hus?

via GIPHY

Du har bygget dit drømmehus.

Det står der så skinnede og fint, og inden for har du alle de møbler og sager, som betyder noget for dig.

Du ELSKER det hus.

Du gad bare ikke liiiige isolere det ... det er jo alligevel noget molbo-arbejde, som ingen ser bagefter.

Så om sommeren er der bragende varmt og om vinteren gnaver kulden.

Det ER flot og skinnende, men nærmest ubeboeligt - og ingen gider besøge dig, fordi de enten skal stille i Hawaii-kostume eller Harboøre-habit.

Dine kunder er din isolering

Eller rettere det er de mennesker, du vælger at sende indhold ud til - og som gerne, i sidste ende, skulle polstre din bundlinje.

Hvis du ikke liiiige orker at gøre det arbejde, ingen ser bagefter, så bliver din markedsføring en lang, sej kamp op ad bakke.

Besværlig, svedfremkaldende og isnende kold på en og samme tid.

Når ingen besøger dig

Er det fordi dit isoleringsarbejde er skod.

Du har glemt at isolere (i bedste fald, men let's be honest, du gad ikke).

Der er rigtig mange dårlige undskyldninger for ikke at orke at gøre sit hjemmearbejde ordentligt.

Når ingen reagerer på dit indhold er det 9,5 gange ud af 10 fordi, du ikke har gjort dit benarbejde ordentligt.

Du har sprunget over, hvor gærdet er lavest (en disciplin jeg selv er vildt god til), eller måske er du bare tumlet forbi gærdet og ligger og raller i grøften.

Uanset hvad, så gør det virkelig nas!

Nu leder du efter et quick fix til dit indhold

Der må jeg skuffe dig.

Ligesom med pyramidespil og 'get rich quick'-metoder, så fungerer de ikke.

Du kan tage 100 forskellige kurser. Du kan læse 100 fagbøger. Og alligevel bomme den i din markedsføring.

For det eneste, du eddersparkeme SKAL for at få dit indhold til at fungere er at kende din modtager.

Så indgående, at du nærmest ved, hvilken størrelse sko, vedkommende går i, og hvor tit hun vasker hår! (du skal endda kende hendes virkelige hårfarve ...)

Derfor er dit quick-fix til dit indhold netop dit kendskab til din modtager.

Og nej, ingen synes at målgruppeanalyser og andet hejs er pissesjovt.

MEN bagefter synes vi alle, det er det fedeste i hele verden!

🚂 Tut -tuuuut ... om lidt afgår Markedsføringsekspressen fra perron 1 - og du kan komme med på første klasse direkte til Mageløs Markedsføring-TOWN

Du napper din plads i køen til Mageløs Markedsføring på 5 dage - lær den ENE ting, der transformerer hele din markedsføring

Det er online, det er gratis, og du bliver simpelthen så glad for at lave din egen markedsføring bagefter, at du nærmest ikke kan vente til de fem dage er gået 🤩

 

PS: Hvis du ikke er helt overbevist endnu, så prøv lige at besøge et hus uden isolering ... eller scroll op i toppen og læs det her indlæg en gang til 🧐

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.