#83 Lad de små historier komme til dig

via GIPHY

"Hvor finder jeg de gode historier?"

Lige rundt om hjørnet.

Det er rigtigt. De gode historier lurer lige om hjørnet, det eneste du skal lære er at spotte dem 🕵️‍♀️

... og bruge dem.

En ting ad gangen. Først skal du lære at spotte dem, og her anbefaler jeg, at du begynder derhjemme.

Find de små historier derhjemme

Her er en (ikke udtømmende) liste, du kan gå i gang med:

  • hvad du har (eller ikke har) i køleskabet
  • hvad dine børn fortæller dig, når de kommer hjem fra skole
  • hvad din mand/kæreste og du fordriver en stille aften med
  • rengøring
  • oprydning
  • hvad du har i dit klædeskab - eller drømmer om at købe
  • tv-serier, du følger med i (eller ikke fatter en brik af)
  • spille aftner (eller manglen på samme)
  • vaner du KUN udlever derhjemme (fx rødbeder på din marmelademad)
  • potteplanter
  • opvask
  • tøjvask
  • husdyr (eller manglen på samme)
  • hvem der gemmer slikket for ungerne - og æder det selv

Fidusen er at finde noget, der er hverdagsagtigt nok til at være let at leve sig ind i som modtager (fx at lave madpakker kl. bæ om aftenen og mangle en pakke rosiner).

Twistet laver du ved at fokusere på detaljerne - smage, lyde, mærker (brands) osv. Tips til det får du i et senere blogindlæg.

Sådan bruger du de små historier

  1. Begynd din tekst med: "Kender du det ..." eller "Har du (også) prøvet det her ..."
  2. Beskriv situationen med nogle gode detaljer - fx at du fandt en rosinpakke med udløbsdato i 2011 i bunden af skuffen med bageudstyr, og alligevel smed du den i madpakken
  3. Bind en sløjfe: "Hvis bare jeg havde ..." eller "Det kunne du da aldrig finde på ..." eller "Det gjorde jeg også indtil ..."
  4. Præsenter dit produkt som en løsning på et bestemt problem, der hænger sammen med historien*
  5. Lav en klokkeklar call-to-action (CTA) - altså fortæl din læser, hvad vedkommende nu skal gøre: "Hvis du også vil undgå det, så ..." eller "Klik her, hvis du er træt af ..." eller "Book en tid og slip for ..."

*Særligt det her trin er vigtigt. Det skal være INDLYSENDE, hvad hele tanken bag din historie er.

HUSK: Du må gerne bare fortælle en god historie.

Men hvis du vil mere med dine små historier, så skal du tænke dine produkter/ydelser ind fra begyndelsen.

Now go do 😎

 

Hvis du vil have mere inspiration til at finde de gode historier, så tilmeld dig mit nyhedsbrev - så får du automatisk e-bogen: 5 steder, du ikke vidste, du kunne finde inspiration til din markedsføring

 Du finder tilmeldingsboksen nederst på forsiden (for mere teknisk er jeg ikke 🙈)
Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.