#87 Planlæg dig ud af indholdskriser

via GIPHY

'Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive.'

'Jeg har ikke noget at fortælle.'

'Jeg har mistet overblikket.'

Det er nogle af de kommentarer, jeg ofte får, når snakken falder på markedsføring.

Og du skal vide, at de hænger ubehjælpeligt sammen.

Indhold og planlægning går hånd i hånd

Når du hele tiden - eller af og til - synes, du mangler noget at fortælle dine modtagere, er det let at skyde skylden på  manglende indhold.

Så du siger til dig selv, at det er fordi, det er svært at finde på* nyt.

Men det er ikke der, du skal lede efter problemet (og ja, jeg anerkender at en del af løsningen netop er at finde en vej ud af skriveblokeringer og andet, men det er sjældent hele løsningen).

Problemet er, at du har glemt at planlægge din markedsføring.

Her taler jeg om de HELT STORE strøg, såvel som den daglige eller ugentlige produktion.

Næste gang dit indhold halter, så prøv det her

Find et stort stykke papir og en kuglepen frem.

Vælg et produkt eller en ydelse, du gerne vil sælge til dine modtagere.

Det kan være noget, der allerede klarer sig supergodt - eller det kan være noget, du gerne vil have mere fokus på, fordi du ved, det kan hjælpe dine modtagere.

Skriv navnet på produktet/ydelsen midt på papiret.

Nu kommer det sjove:

Brainstorm!

Skriv ALT det ned, der kommer til dig, når du tænker på din ydelse/dit produkt. Og jeg mener ALT. 

Giv dig selv 20 minutters uafbrudt brainstorm-tid.

Sæt mobilen på lydløs (eller endnu bedre sluk den, det er vist nok også godt for batteriet ...), luk alle faner i din browser undtagen din hjemmeside, luk døren (og hæng 'do not disturb'-skiltet op).

Når uret ringer: Hold en pause og tank op i kaffekruset, eller hvad du nu er til.

Næste skridt er:

Sorter!

Marker de elementer på dit papir, som giver mest mening for dig at gå videre til.

Det er sjældent alt i en brainstorm, der virker bagefter. Men hvis du ikke får det hele ud, vil det rumstere og blande sig - og så ender du tilbage i den gamle 'jeg har ikke noget at fortælle'-rutine.

Så vælg det, der giver allermest mening for dig at gå videre med OG som giver dine modtagere mest mulig værdi at finde ud af.

Har du gjort det?

Godt.

Her er tredje og allervigtigste trin:

PLANLÆG!

Ja, undskyld jeg råber ... men det er altså drønvigtigt, at du husker lige præcis det her trin.

For ellers kan du kegle rundt i de to andre til evig tid.

Not fun 🥺

Sådan planlægger du dig ud af indholdskrisen

Hiv din kalender frem, post-its, en tavle, hvad nu end, du bruger, når du lægger planer, som du skal huske på og se på fra tid til anden.

Nu leger vi lige, du bruger en kalender (ligesom jeg gør).

Find frem til, hvornår du gerne vil SÆLGE dit produkt/din ydelse.

Det kan fx være et online-kursus, en fysisk workshop, et produkt der er sæsonbetinget eller noget helt fjerde.

Marker i kalenderen, hvornår salget åbner - og lukker.

Nu tæller du 8 uger baglæns.

HER noterer du, at du skal begynde at producere indhold til det kommende salgsfremstød. Det kan være blogindlæg, nyhedsbreve, opslag til div. sociale medier osv.

Sørg for at holde dig til de platforme, du plejer at benytte.

I 4 uger fra den dag, du skal begynde at producere indhold, markerer du en opvarmningsperiode.

Det er her du fx fortæller generelt om ydelsen/produktet. Kommer med små anekdoter om før og efter din ydelse/dit produkt. Viser, hvad det kan.

Ja, du varmer med andre ord dine modtagere op.

I de sidste 4 uger INDEN dit salg skal begynde, skruer du op for informationsniveauet.

Det er her, du bliver specifik.

Fortæller om fordele og ulemper (for alle ydelser og produkter har også ulemper - mere om det i et andet blogindlæg), forklarer hvordan det fungerer, gør klart, hvem ydelsen/produktet er til osv.

Det er i den her periode, at du gør dine modtagere klar til at købe.

Jo tættere, du kommer på at åbne for salget, jo skarpere er du i dine call-to-actions (CTA'er) i links og på knapper.

Skal dine modtagere melde sig til noget?

Kan de komme på en venteliste?

Åbner du en gruppe på Facebook? Et forum på Linkedin? En video-serie på YouTube?

Alt det her skal OGSÅ med i din plan og ind i kalenderen.

Og NEJ, du har IKKE produceret et eneste stykke indhold - endnu.

MEN du har lagt en plan for din markedsføring af [indsæt dit produkt her].

Planlægning er første skridt i dit salg

Derfor dur det ikke at springe planlægningen over.

Du er nødt til at tage planlægningen seriøst.

Fordi du tager din virksomhed og din markedsføring seriøst.

Når du har en skarp plan i din kalender (eller hvor den nu ender henne, hvor du ser den hele tiden), har du samtidig fået det overblik, du har manglet indtil nu.

Og det er overblikket, der gør, om du kommer i mål med din markedsføring og dine salg.

Bye bye indholdskrise

Når du har været de tre trin ovenfor igennem, kan du vinke farvel til indholdskrisen.

NU handler det om at holde fast i dit fokus.

Det kan du gøre på mange måder. Jeg gør det ved at udfordre mig selv:

Kan jeg finde på endnu flere vinkler på samme emne (for ja, det kan trække tænder ud at sige det samme igen og igen ... og igen)?

Kan jeg gøre det ENDNU nemmere for mine modtagere at gøre noget nu og her?

Kan jeg finde på endnu flere sjove historier om emnet?

[Indsæt din egen udfordring her]

 

Tilbage er blot at sige: DU KAN GODT DET HER!

Hiv brainstorming-papiret frem, hvæs pennen OG gennemgå de tre trin i dag. Så har du en plan - og du VED, hvad du skal de næste 8 uger.

Det bliver sååå fedt 😎

 

PS: Vil du have hjælp til at få styr på din markedsføringsplan? Her er den perfekte masterclass til dig 🤓 Jeg lover dig, det er det hele værd - du får nemlig en ekstra lækker bonus med, når du ser din masterclass 🧡

 

*Don't get me started! Du skal simpelthen aldrig 'finde på', du skal vide, hvad du vil fortælle dine modtagere.

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.