#5 Blogrefleksioner #1

blog tekstforfatter Feb 08, 2019

Den kære Memora Consulting hjemmeside har nu været live siden september (det er hele fire måneder!). Det er blevet til hele fire (nu fem) blogindlæg, og i følge mange dygtige bloggere og diverse gode tips til at have en blog, er det ikke nok - vi er 110% enige, vores dårlige samvittighed har også knaget en del.

 

Så hvordan er det at have en blog?

Nu vil vi være helt ærlige. Det ved vi faktisk ikke, fordi det føles ikke som om vi har en. BUM.

'Hvorfor så have et blogindlæg, der handler om det at have en blog, når I ikke føler I har en?'

Fordi vi har én. Fordi vi faktisk har indlæggene klar. Fordi vi har lavet en boks, hvor nyhedsbrevmodtagere kan tilvælge muligheden for at få direkte besked, når der er et nyt indlæg.

Men det hele er GÅET I STÅ! Det er rigtigt. Vi gik i stå i 2018.

2018 kostede blod, sved og tåre

Ja, vi må krybe til korset. Alle drømme, ønsker, visioner og mål blev ikke som vi troede - så vi gik i stå.

Der var stadig kundeopgaver, tekstleverancer osv., men Memora Consulting gik i stå ud ad til. Var det dovenskab? Var det troskrisen på eget virke? Havde vi for store drømme? Uha og vi kunne blive ved..

Kender du det?

content.png

Familieforøgelsens grundlag

Memora Consulting blev denne tid sidste år [januar 2018 RED.] en 'Vi'-virksomhed efter 9 år af et 'jeg'. Det gjorde den på baggrund af en KÆMPE opgave. Den var virkelig stor. En drøm for nogen. For os blev det noget af en læringproces, der endte med et ophør. Vi kom ud i tide, men oplevelsen sad fast i os både i hovederne, troen på egen kunnen og på bundlinjen.

Herfra [juni 2018] skulle vi tage os selv i nakkeskindet og hive hinanden op. 

Ja der kom en ny hjemmeside, nyhedsbreve og et juleeventyr (som vi faktisk er rigtig glade for - fik du ikke set det? Klik her), men der manglede en klar strategi - vi faldt også i den fælde.. 

 

NU ER DET NOK!

Det er et HELT nyt år! 2018 er lukket og slukket!

Du kan forvente hele TO nye produkter i den første halvdel af 2019.

De ventende blogindlæg er klar og planlagt.

Facebook-, Linkedin- og instagramstrategien er lagt med plads til spontanitet, fordi det fungerer bedst for os.

 

Blog refleksioner #1

Så for lige at vende tilbage til det, det egentlig skulle handle om. 

Når du vælger at have en blog, så har du taget et aktivt valg, der skal plejes KONSTANT!

Vi prøvede halvhjertet. Det fungerede ikke - surprise. 

 

Du kan derfor finde et nyt blogindlæg hver uge.

 

- Memoranerne

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.