Når 'jeg' bliver til 'vi'

De fleste enkeltpersonsvirksomheder - totalt politisk korrekt ord til dig lige der - overvejer sikkert i ny og næ, om det er på tide at udvide. På bundlinjen (ja tak, altid), i kundekartoteket og i særdeleshed på medarbejderantallet.

For det ER meget at skulle det hele selv.

Men det er også totalt grænseoverskridende at gå fra jeg-virksomhed til vi-virksomhed.

Det hele begyndte med en praktikant

I mange henseender har jeg været heldig de første mange år af mit selvstændige liv.

Jeg har haft en superfed sparringspartner for mig og min virksomhed i form af Anita, som jeg deler stort, småt, kontor og Folkemødeoplevelser med.

Men nogle gange savnede jeg alligevel sparring på mit eget fag.

En at dele glæder og sorger med, en til at sparke mig videre og en til at hjælpe med at overkomme nye udfordringer og tage større chancer sammen med.

Enter: Ida!

Hurra for, at en af mine samarbejdspartnere fandt ud af, at Ida ikke passede i deres set-up …

Januar

Blev brugt på at hitte ud af en masse:

Kan vi samarbejde?

Er der nok arbejde til to?

Hvad kan vi bruge hinanden til?

Hvad er vi gode til?

Hvor kan der være udfordringer?

Som måneden gik blev Ida mere og mere uundværlig, men hvad pokker gjorde vi for at sørge for, at der også var penge i det for os begge?

Mennesket lever jo ikke af lys og lykke alene!

Foråret

Bød heldigvis på en masse arbejde, især i form af en meget spændende og udfordrende opgave, som krævede alle vores samlede kompetencer.

For mig var det vigtigt at vælge en ny Memoraner, der ikke endte med at blive en mini-me - det vil mit ego slet ikke kunne tåle, jeg kan i forvejen knap komme ind ad døren på gode dage!

Mine kunder og jeg havde brug for en, der kunne trække egne opgaver, kunne ting, jeg var enormt dårlig til OG kunne agere sparringspartner.

Ida havde brug for et job - fair nok! - en mentor og et sted, hvor der var højt til loftet og masser af tillid til hendes formidable evner. (Jeg aner ikke, hvorfor hun bliver hængende …)

In good times and bad

Vi indgik tidligt et samarbejde, hvor Ida har eget CVR-nummer og dermed mulighed for at arbejde for andre udenom Memora Consulting - men jeg håber aldrig, det bliver nødvendigt.

For vores samarbejde bygger 100 % på tillid.

Tillid til, at vi sammen træffer de rigtige beslutninger - også de svære, hvor der skal siges nej til noget, vi begge troede var drømmeopgaven.

Tillid til, at vi altid kan snakke om alt - også når chefen får storhedsvanvid (det er mig …).

Og allermest tillid til, at vi er på rette spor.

Ellers fungerer det ikke, når virksomheden er så lille, at den eneste man kan brokke sig til over chefen - er chefen 😉

Er det for alle?

Det ved jeg sgutte. Men det var for mig. Og timingen var genial!

Jeg var klar, Memora Consulting var klar, mine kunder var klar (selv om de ikke vidste det), og Ida var klar.

Så når du overvejer, om 'jeg' skal blive til 'vi', så overvej lige en ekstra gang, om du ærligt talt har lyst til at give noget af din virksomhed fra dig.

Om du kan formidle dine værdier til et andet menneske og har tillid til, at det menneske kan agere præcis, som du ville have gjort.

Og allermest … tænk over, om du kunne være så heldig at finde en, der brænder for præcis det samme, som du gør.

For ja, så kan du også sagtens gå fra jeg-virksomhed til vi-virksomhed.

Close

50%

Du skal blot udfylde nedenstående felter

Du kan til enhver tid afmelde dig.